Viljen til godt og ondt

2020-05-10

"Det gode jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde jeg ikke vil, det gør jeg", citat fra Paulus.

Det jeg ønsker, at gøre dig bevidst om er, at det er muligt, IKKE at være en slave af verden.

Jeg anerkender at enhver der måtte læse dette, læser ud fra netop det bevidsthedsniveau, som vedkommende er på. Derfor er der rig mulighed for både at misforstå og fordreje mine ord og ikke mindst at være uenig. Det er svært at skrive til "en ukendt flok" af forskellige niveauer. At sige, at du ikke er en slave af verden, er at lukke øjnene og leve i en naivitet, der er mere omkostningsfuld end du aner, selvfølgelig med mindre du allerede er blevet sat fri af verden.

Hvis mennesker virkelig ønsker "det gode" - altså det ultimative gode, det absolutte gode, hvorfor ser verden så ikke anderledes ud. Er det fordi nogle få vil "det onde", at de har magt nok til at holde kærligheden væk? Eller er det enkelte menneskes vilje skjult, manipuleret, forvrænget og forført? Det ville være let at give nogle magt-holdere skylden, men som med Hitler kan man spørge sig selv, hvorfor gik "de" med ham, hvorfor lod "de" det ske, hvorfor deltog mennesker i nedslagtningen af andre mennesker? Og hvorfor foregår det stadig, verden over, både skjult og åbenlyst? Vi må forstå disse ting, i et bredere og dybere perspektiv.

Mennesket har sin frie vilje, til at gøre godt eller ondt. Det er essensen. Når mennesker vælger det onde, at handle ondt, så må vi forstå, hvad det betyder. Svaret er på sin vis enkelt: er man bevidst om sandheden (den ultimative), om kærligheden (den oprindelige), så kan man ikke gøre ondt. Der hvor bevidstheden er høj (nok), der træder medfølelsen med alt skabt liv ind og gør, at man ikke længere kan skade et andet liv. Derfor kan vi også sige: er bevidstheden lav, har man ingen begreber om livets sande værdi eller mening og lever ud fra "survival of the fittest". Løsningen på ethvert problem findes, i den højere bevidsthed. Som Einstein sagde, man kan ikke løse et problem, på samme bevidsthedsniveau, som det er opstået. Bevidstheden er ikke noget der bor i hjernen. Sjælen bor ikke i hjernen og kærligheden gør heller ikke. I stedet må vi få øje på hjertet (misforstå ikke "hjerte" med noget romantisk, sentimentalt)

Lad os se lidt mere på det enkelte menneske vilje. Afhængig af de oplevelser vi har fået i dette liv og den karma vi har med, så har vi nogle forskellige dagsordener. De er så med til, at forme vores holdninger, vores forsvar og vores opfattelse af verden osv. Disse dagsordener er skjulte. Vi kender med andre ord ikke os selv. Det betyder, at vores vilje ikke er "ren". Der er mange lag i alt dette, som varierer fra person til person.

At gøre sig fri af verden, kan lade sig gøre ved, at kende sin egen drivkraft. Ved at skrælle resultaterne af vores "negative" oplevelser af, ved at forstå den del af os, der tilhører verden og som verden har skabt. I kraft af vores fysiske krop, har vi et tilhørende ego. Det gælder alle. Egoet er vores "verdens-jeg"; det er formet af verden, af systemet, forældre, samfundet omkring os. Jo mere denne del af mennesket får lov at fylde, jo mere magt vil den have. Det er en simpel mekanisme, som lever af uvidenhed, ubevidsthed, frygt.

Sandheden sætter dig fri, fortalte Jesus på sin tid. Den sandhed omhandler det faktum, at det eller den vi oprindeligt er, ikke nedstammer fra verden, men er af åndelig karakter. Vi er med andre ord vores sjæl. Det er den evige del af os. Kroppen og egoet er den midlertidige del.

Der er akut brug for et løft i bevidstheden i verden. For sandheden er også den, at de grusomheder der foregår i dag, fx i politik, dem må vi jo enten underlægge os eller protesterer imod. I begge tilfælde bekræfter vi en løgn. Underlægger vi os, tror vi på verdens magt, protesterer vi, tror vi også på verdens magt. For at opleve friheden, er vi nødt til at vælge sandheden. Og her deles vandende. For hvis vi siger ja til sandheden om os selv, om hvem vi egentlig er, så har vi valgt side og kan ikke også tilhører verden. Men hvad tilhører vi så? Hvorfra kommer sjælen, vores ånd, vores bevidsthed? Det kommer naturligvis fra Gud. Ikke den Gud som præster og kirker lærer os om, men kærlighedens essens, evigheden, livets oprindelse. Jeg er meget bevidst om de protester der opstår, når jeg fortæller, at løsningen på verdens problemer ikke findes i verden, men "udenfor" verden. Løsningen har Gud - løsningen ER Gud. For at acceptere denne sandhed, kræver det bl.a. at man forstår, hvordan magtens mænd har fordrejet Jesus' budskab og hele formål, sådan at mennesker ikke opnår den sjælelige frihed, både i livet og døden, som de havde og har mulighed for. Der er så få mennesker i historien, der har været ægte frihedskæmpere. De er som regel hadet af magtens mænd (og kvinder). Vi må prøve på ny at forstå, hvad det egentlig var Jesus kom for at sige, hvad det var han tilbød os. Det var frihed fra genfødsel, frihed fra verden.

Sjælen er fri. Den er en del af Gud og kan derfor ikke være andet end fri - fra materien. Lad mig ultrakort ridse pointen op: hvis du vælger sandheden (Gud), sørger Han for, at du går fri af verdens tyranni - allerede i dette liv. Jeg er et levende bevis på, hvad Gud (Helligånden) gør for og i et menneske, så det sættes fri af verden. Det er ikke en teori, det er ikke religion og det er slet ikke okkult. Det er i sin ufattelige storhed mystik, i ordets oprindelige forstand og det mystiske er så enkelt, så simpelt, at hjernen ikke kan begribe det.

Når vi - hvis vi tør, tænker ud i konsekvenserne af den magt som verdens mænd og kvinder forsøger at få, så er det usandsynligt grusomt. Det er svært at forstå, at noget menneske kan være drevet af et så intenst had, et så grotesk ønske om hævn og magt, at det ingen midler skyr, for at få sin vilje. Opgaven er derfor, at undersøge, hvad der driver din vilje. Her har hvert menneske sit største ansvar; at rense sit hjerte for ondskab (uvidenhed, had og div. Dødssynder, traumer osv). Alt det vi ikke ved om os selv, har en skjult magt over os. Intet kan skubbes ind under gulvtæppet, ingen oplevelser kan ignoreres, ingen smerte negligeres. Alt må frem i lyset. Ikke for at blive dømt, men for at blive accepteret, så det ikke får skabt sin egen identitet og sin egen dagsorden og deraf vilje. Viljen til det gode må skinne igennem. Jeg ser utallige eksempler på mennesker, der foregiver at være "det godes tjenere", men som ikke selv vil renses, som ikke selv vil gå vejen. Det er jo da lidt besynderligt. Disse mennesker taler med to tunger, som man siger. Practice what you preach, siger et engelsk ordsprog og det er absolut nødvendigt. Alle må starte hos sig selv og dermed overgive sig selv og hele sin vilje - til det gode. Ikke det gode som du selv personligt ønsker, nej. Men det gode der tjener næsten, tjener kærligheden, friheden, Gud. Her er altså tale om et bevidsthedsskifte fra selvisk til uselvisk. Så simpelt er det. Her skilles fårene fra bukkene - igen. Ikke at ville stilles til regnskab for sit eget ubevidste mørke, er at ville beholde de goder, som magten (læs: uvidenheden) giver.

Magt og ansvar er diametralt modsatte. Magt er ikke ansvar og ansvar er ikke magt. Magten hører til hjernen, dyret, den lave bevidsthed og ansvaret hører til hjertet, sjælen, den højere bevidsthed. Det handler om, at vælge side og dernæst 'do the dirty job' - tage ansvaret for sit verdens-jeg, sit ego, sin vilje.

Det er klart at ovenstående kun er en bid, af en større sammenhæng. Der er mange implicitte ting, men forsøg, bare for et øjeblik, at tage ordene ned i dit hjerte, væk fra din hjerne og se om der er genklang.

Derfor sagde Jesus: De der har ører, skal høre.

Det siger sig selv, at sandheden ikke tilhører masserne. Masserne består jo netop af verdens-jeg'er, der har travlt med at overleve - koste hvad det vil.